Hver anden dansker arbejder i ferien

Ny analyse: Næsten hver anden danske leder arbejder i ferien

BROWSER DU ARBEJDSMAILS VED SWIMMINGPOOLEN? NÆSTEN HALVDELEN AF DANSKE LEDERE ARBEJDER I LØBET AF FERIEN, VISER EN ANALYSE, EPINION HAR GENNEMFØRT FOR EGN.

Når hjørnekontoret om lidt skiftes ud med sol, sommer og strand, vil næsten hver anden leder holde skruen i vandet fra ferielandet.

I en analyse, Epinion har gennemført for EGN Netværk Danmark blandt 502 danske ledere, svarer knap halvdelen (44 pct.), at de arbejder i deres ferie. En ud af fire af de adspurgte angiver desuden, at de arbejder hver fjerde feriedag, mens hver tiende (11 pct.) arbejder på halvdelen af deres feriedage eller mere.

Ifølge ledelsesekspert og netværksdirektør i EGN Netværk Danmark, Lars Hartung Honoré, er overarbejdets omfang både overraskende og bekymrende.

”Ferier skal jo netop være det åndehul, hvor man samler energi og er sammen med sine nærmeste, uanset om man er leder eller medarbejder. Der er ingen tvivl om, at mange ledere i dag føler sig presset tidsmæssigt, men det interessante er også de dybere årsager, der ligger bag, at mange vælger at arbejde så meget i ferierne,” siger han.

Læs også: Sådan sikrer du en stressfri ferie

Lederne har for lidt tid til opgaverne
En af de primære forklaringer på de mange arbejdstimer i ferierne, skal ifølge Lars Hartung Honoré findes i at danske ledere i dag oplever et stort arbejdspres og krav om tilgængelighed. Det bekræftes af undersøgelsen, hvor tæt på hver fjerde (24 pct.) af de adspurgte ledere svarer, at de oplever at have for lidt tid til at nå deres arbejdsopgaver.

Det er vigtigt, at lederne bliver bedre til at sætte grænse mellem fritid og ferie på trods af det voldsomme arbejdspres, lyder det klare råd fra Lars Hartung Honoré.

“Dybest set handler det jo om, at lederen ikke sætter grænser og herved viser respekt for sig selv og sine nærmeste.”

”Mange ledere formår ikke at adskille arbejde og fritid. De vænner deres organisation, kunder og samarbejdspartnere til, at de altid er tilgængelige, hvilket skaber et uhensigtsmæssigt forventningspres. Dybest set handler det jo om, at lederen ikke sætter grænser og herved viser respekt for sig selv og sine nærmeste,” forklarer han.

Hver femte truer med at gå
Og konsekvensen ved for meget arbejde i aften, weekend og ferie er til at tage at føle på: Hver femte leder (19 pct.) svarer nemlig, at manglende tid får dem til at overveje et jobskifte.

”Det er et opråb til ledere på alle niveauer. For toplederen er det jo en vigtig påmindelse om, at der skal skabes gode rammer for at tiltrække og fastholde de dygtigste ledere. Og hvis hver femte leder overvejer et jobskifte på grund af manglende tid, så har han eller hun formentlig også en håndfuld hårdtarbejdende nøglemedarbejdere, der går rundt med de samme overvejelser,” siger Lars Hartung Honoré.

Vi mener at alle fortjener et godt netværk.

Hvilken netværksgruppe vil passe perfekt til dig? Udfyld formularen og få personlig rådgivning.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
TwitterLinkedInFacebookCopy Link