25. februar 2020

Hvorfor og hvordan skal vi tale om klimakrisen?

Hvorfor og hvordan skal vi tale om klimakrisen?

Ifølge FN blev 2019 det næstvarmeste år nogensinde målt, og trods de fleste af os er interesserede i klima og bæredygtighed, kan det stadig være udfordrende at tale om.

Det er udfordrende at tale om klimaet fordi vi ofte tror, at vi skal være en bestemt type person for at være interesseret i klimadebatten: En miljøforkæmper, en person, som altid cykler på arbejde, en veganer, en madspildsbekæmper eller noget helt femte. Hvis vi ikke er nogen af disse, tænker vi måske: ”Hvad nytter interessen så overhovedet, hvis jeg alligevel ikke kan gøre nogen forskel?”. 

Klimaforandringerne påvirker os alle
Virkeligheden er bare, at klimaforandringer allerede betyder noget for hver enkelt af os. Det gør de, fordi klimaændringer påvirker verdensøkonomien, tilgængeligheden af naturressourcer, priser, jobmuligheder, international konkurrence, vores helbred og meget meget mere. Kommer klimaforandring ikke på dagsordenen i virsomhedernes langsigtede strategi, kan de miste vitale konkurrencefordele. Men der er lys forude. Ved at forbinde klimakonsekvenser med det, vi allerede interesserer os for kommer det til at stå klart, hvorfor vi skal handle.

Men hvorfor er det så svært at snakke om klima? Taget i betragtning af hvor meget klimakrisen haster, skal vi ikke føle, at vi ikke kan snakke om klima, fordi emnet er for stort, bredt, udfordrende eller ømtåleligt. 

Dr. Katharine Hayhoe, klimaforsker ved Texas Tech University, er en af dem, der taler om klimaforandringer. Dr. Hayhoe taler med mennesker, mange mennesker - lige fra taxachauffører, præster og produktionsarbejdere til statslige embedsmænd og erhvervsledere.

Mennesker, der alle har forskellige baggrunde, holdninger og synspunkter. Men strategien er den samme - et fokus på ”hjertet” – hvad vi kollektivt værdsætter, fremfor ”hovedet”, så vi netop ikke drukner hinanden i komplicerede statistikker, hardcore fakta og iskolde minustal i kampen om, hvem der er den mest vidende. 

10% afviser klimakrisen
Ifølge Dr. Hayboe er 10% af befolkningen i USA fuldstændigt afvisende overfor klimakrisen. Det er ikke mange, men de taler ofte med en høj stemme. Tænker man over det i en dansk/skandinavisk kontekst kommer det heller ikke just som en overraskelse. Kigger man på kommentarerne i online artikler om klimaændringer og klimakrisen, debatter på LinkedIn, Twitter og videoer på YouTube af 17-årige Greta Thunberg, der bliver lagt for had, opdager man hurtigt, at for nogle er klimakrisen det rene bluff, som man er ved at være godt og grundig træt af at ligge øre til. Tænk bare på din egen familie og vennekreds, og lur mig, om der ikke er mindst én person, der er afvisende overfor klimakrisen, og ikke mener han/hun selv kan gøre en forskel på noget som helst. 

Læser du HBR artiklen med Dr. Hayboe får du svar på, hvordan du konstruktivt kan tale klimakrisen med en person, der nægter at den eksisterer, og hvordan du får vendt ham/hende rundt.

Løsningen på klimasamtalen
Og hvad med fremtiden? For at besvare artiklens spørgsmål "Hvordan og hvorfor klima er så svært at snakke om" er det vigtigt at gøre klart, at det er en udfordring, som skal løses. For ”klimasamtalen” får højst sandsynligt kun en større stemme og en endnu større betydning de næste par år.

Især yngre jobkandidater og ansatte efterspørger klimainitiativer, og hvordan virksomhederne adresserer klimaændringer. Derfor bør virksomhederne forberede sig på samtaler af denne karakter. Der ses en stærk aldersgradient, når det kommer til niveauer af bekymring over klimaændringer, hvor yngre mennesker er meget mere interesserede og engagerede hvad angår klima, sammenlignet med deres ældre kollegaer. 

Universiteter landet over har studenterorganisationer, som forsøger at gøre uddannelsesinstitutionerne grønnere. Copenhagen Business School har bl.a. en studenterorganisation som hedder Climate Club, hvor kerneværdien er en gensidig interesse i implementeringen af bæredygtige valg i det personlige ligeså vel som professionelle liv, og som bl.a. har til formål at tilskynde bæredygtig innovation og forretningsstrategier. 

De unge ønsker selv at være en del af en løsning, fordi deres forståelse for de presserende problemer er høj. Endvidere viser flere undersøgelser ifølge Dr. Hayboe, at disse unge mennesker derfor ønsker sig en karriere i en virksomhed, som bidrager til at løse klimaproblematikkerne. 

Grøn profil tiltrækker talenter
Hvis virksomhederne også på sigt vil være konkurrencedygtige og tiltrække, ansætte og fastholde de dygtigste og bedste kandidater, som er engagerede og sætter passion, hjerte og sjæl i deres arbejde, er man nødt til at italesætte klimaændringer og have en handingsplan, da dette i stigende grad bliver noget, som unge fagfolk efterspørger. 

Med denne artikel kan du læse hvordan Dr. Katharine Hayhoe vil kommunikere om klimaforandringer og bæredygtighed, hvis hun var leder i en given virksomhed, og måske du vil opleve, at der faktisk er nogle helt simple veje til, hvordan du integrerer ”klimasnakken” i din virksomhed. Du finder artiklen HER.  

 

Læs også: Hvad skete der med de 17 verdensmål

Følg os og hold dig opdateret om de seneste indsigter og kommende events.