Ny netværksgruppe for Key Account Managers på Sjælland

Du har ansvar for at fastholde og udvikle virksomhedens nøglekunder i tæt samarbejde med den øvrige salgs- og marketingorganisation, ligesom Key Account-planer, krydssalg og mersalg er en del af din hverdag.

Nu får du muligheden for at få en forsmag på værdien af et fortroligt netværk, hvor du kan søge inspiration, skabe relationer og erfaringsudveksle med andre Key Account Managers, når EGN Netværk Danmark afholder et uforpligtende infomøde:

mandag den 18. september 2017 kl. 13.00–16.00 i København

Infomødet henvender sig til Key Account Managers i store og mellemstore virksomheder i Storkøbenhavn og Sjælland.

Se også infomøde for Key Account Managers i Vestdanmark.

Selve mødet er struktureret, så du får en reel oplevelse af den kompetenceudvikling, inspiration og sparring, du kan forvente som del af en netværksgruppe i EGN Netværk Danmark – fx når det handler om udformning af årsaftaler, forecasting, opbygning af salgskanaler og meget andet.

”Man får altid noget med fra møderne. Det er sikkert ikke det samme, de andre tager med hjem. Men man får altid inspiration og nogle tanker til at gøre ting anderledes.”

Målet er at give dig indblik i netværket og introducere dig for andre potentielle netværksmedlemmer, så du har en forudsætning for at vurdere matchet samt din og din virksomheds potentielle udbytte ved et medlemskab.

Dagens inspirationsindlæg: salgsstrategien på sociale medier
Vi har inviteret Henning Karlsen fra LinkedSocial, som vil fortælle om den gevinst, salgsvirksomheder kan høste ved at være professionelt til stede på sociale medier med klare budskaber om værdi, og hvorfor man skal købe.

Henning Karlsen vil også give sit bud på de nye muligheder, Sales Navigator, rummer.

Læs mere om vores netværksgrupper for salg her.

 

Deltag i eventet

Ja, jeg har læst og forstået betingelserne for tilmelding

Følg os og hold dig opdateret om de seneste indsigter og kommende events.