GDPR-uddannelse for praktikere  – modul 1

Dokumentation, kontroller, drift og vedligeholdelse af compliance
Sidder du med det overordnede ansvar for at drifte jeres GDPR og mangler du praktiske råd til at vedligeholde jeres løbende dokumentation af kontroller og overholdelse af reglerne i GDPR og databeskyttelsesloven? EGN tilbyder nu en GDPR-uddannelse i samarbejde med ComplyCloud, som er eksperter på området.

Formålet med kurset er:
At give dig praktiske og konkrete råd til at efterleve reglerne i GDPR og databeskyttelsesloven. GDPR-compliance er en løbende proces og ikke et enkeltstående projekt. Det betyder, at der løbende skal foretages kontroller og dokumenteres efterlevelse, efter at implementeringsprojektet er færdigt. Det indebærer blandt andet udarbejdelse af forskellige typer af dokumentation for sletning, kontrol med databehandlere, besvarelse af henvendelser fra de registrerede og meget andet.

Kurset henvender sig til:
Alle medarbejdere, der arbejder med GDPR, herunder medlemmer af GDPR-arbejdsgrupper, it-chefer, in-house jurister/advokater og andre medarbejdere, der er involveret i virksomhedens arbejde med compliance.

Forudsætninger for at deltage på kurset:
Der er ingen krav til forudgående kurser eller uddannelse for deltagelse. Det er dog en fordel at have kendskab til de grundlæggende begreber for overholdelse af GDPR og databeskyttelsesloven, da der er fokus på drift af compliance fremfor en gennemgang af de grundlæggende begreber.

Foto Martin Folke Vasehus 200x200_0.png

Om underviseren
Underviser er Martin Folke Vasehus fra CIT-advokatfirma og ComplyCloud ApS. Martin Folke Vasehus er certificeret it-advokat og specialiseret i juridisk rådgivning om it- og teknologiretlige forhold.

Han er en erfaren specialist indenfor it-retten og rådgiver til dagligt om løsninger på de udfordringer, som virksomheder står over for i forbindelse med indkøb, levering og drift af it samt overholdelse af GDPR og dokumentation af compliance. 

Læs mere om kurset her.

Allerede medlem? Tilmeld dig via EGNs medlemsunivers

Endnu ikke medlem? Læs mere om medlemskab i EGN her.

Ved tilmelding accepterer du samtidig vores samtykkeerklæring.

Følg os og hold dig opdateret om de seneste indsigter og kommende events.