Crowdfunding

Crowdfunding – på dansk ”netværksfinansiering” - er en relativ ny finansieringsform, hvor der typisk hentes kapital fra mange investorer via en internetbaseret platform.
 

Den enkelte investor bestemmer ofte selv hvor mange penge, der skal skydes i projektet, og der kan være tale om lån eller indskud af egenkapital. Afkastet kan være traditionelt økonomisk eller erhvervelse af ret til en vare, et gode eller lignende. Crowdfunding er en ny, mangfoldig og anderledes struktureret finansieringsform, der rejser en række spørgsmål:

  • Hvornår er crowdfunding relevant?
  • Hvad er fordelene - og ulemperne?
  • Hvordan står virksomheden og investorerne juridisk?
  • Hvad er de praktiske erfaringer?
  • Hvilke krav stiller det til styringen af virksomheden?

Disse spørgsmål – og mange flere – kan du få svar på under vores morgenbriefing.

Camilla-Deichmann2.jpg
Om Camilla Deichmann, COO, MATE.BIKE
Camilla Deichmann er COO hos MATE.BIKE, som var verdens største crowdfunded projekt i 2018 lanceret på Indiegogo.com. MATE.BIKE er en ”cool, affordable and foldable e-bike”. Camillla har en baggrund som MBA fra Stanford University og har tidligere bl.a. været CEO for EVITA PERONI og Corporate Strategy Consultant hos Deloitte Consulting.

Lars Kjær.jpg

Om Lars Kjær, advokat og partner, Lundgrens
Lars Kjær er advokat og partner i Lundgrens.
Lars er finansieringsspecialist med mere end 15 års erfaring og arbejder med alle typer af finansiering, herunder crowdfunding af blandt andet fast ejendom, akkvisitionsfinansiering, obligationer og aktivfinansiering. Lars har en særlig ekspertise indenfor finansiering af fast ejendom, hvor han er markedsleder og har været involveret i en lang række af de største ejendomsfinansieringer i de sidste år.

nicolai-jaepelt_sh.jpg

Om Nicolai Jæpelt, Crowdfunding Chef, Coop
Nicolai Jæpelt er Crowdfunding Chef i Coop.
Coop Crowdfunding viderefører andelstanken, som Coop udspringer af. Coop Crowdfunding har til formål at skabe økonomiske muligheder for fremtidens madproducenter ved at forbinde dem og forbrugerne.

Allerede medlem? Tilmeld dig via EGNs medlemsunivers

Endnu ikke medlem? Læs mere om medlemskab i EGN her.

Ved tilmelding accepterer du samtidig vores samtykkeerklæring.

Følg os og hold dig opdateret om de seneste indsigter og kommende events.