Certificeret uddannelse: Fra Tåbe til Medmenneske

Hvorfor forstår andre mennesker ikke, hvad jeg siger – og hvorfor ender vi i konflikter? Er alle andre tåber, og hvorfor er vi så forskellige? Trods forskelligheder er vi alle medmennesker.

Enneagrammet er en model, der kategoriserer ni forskellige personlighedstyper og giver et indblik i og forståelse for menneskers adfærdsmønstre og psykologiske natur. De ni personlighedstyper beskrives bl.a. på baggrund af karaktertræk, motivation, adfærd, reaktion, værdigrundlag, overbevisning, grundlæggende ønsker som kompensation for det, vi tror, vi mangler.

På en meget forenklet måde kan man sige, at Enneagrammet er en model, der beskriver ni slags mennesker, men modellen er dog langt mere avanceret end som så, idet mennesker rummer mange varianter og udtryk.

Enneagrammet udmærker sig netop ved at gå bagom de gængse stereotype beskrivelser, og på et langt mere detaljeret og psykologisk plan forklarer Enneagrammet forskelle og ligheder for de ni personlighedstyper.

Enneagrammet giver indsigt og forståelse for typerne, og giver dig potentiale til at skabe dig et mere frit og afbalanceret liv, så du kan leve ud fra dine bedste medfødte kvaliteter samt skabe tolerance og accept af andres væremåder. Uanset om du er leder, medarbejder eller medmenneske. 

Enneagrammet giver dig ikke kun en overfladisk beskrivelse – eller et ”sådan er du” – det anviser også en vej til udvikling og vækst, så du kan udnytte dit fulde potentiale og dine bedste ressourcer.

I samarbejde med Claus Roager fra Enneagramstedet, inviterer vi nu vores medlemmer til en grunduddannelse i Enneagrammet, hvor du får et dybere indblik i modellen og større forståelse for de forskellige personlighedstyper. 

Uddannelsen er for dig, der ønsker et stærkt redskab til at arbejde med forbedring af dine talenter og selvudvikling generelt, både i privat- og erhvervslivet. Efter endt uddannelse tilbyder EGN at fortsætte med at facilitere gruppen, så I kan dele jeres viden og erfaringer i fortrolig sparring med de øvrige deltagere.

Læs mere om modulerne her.

Om Claus Roager
Claus er den fagligt dygtigste og en af de absolut højest uddannede Enneagram-undervisere i Danmark. Han har stor og bred erfaring og har undervist mere end 125.000 mennesker gennem årene.

Claus er kendt for sin underholdende stil, som er engagerende, interaktiv, nærværende, humørfyldt, motiverende, ukrukket og en anelse provokerende - DOG altid med tid til, at den enkelte får en personlig aha-oplevelse.

Allerede medlem? Tilmeld dig via EGNs medlemsunivers

Endnu ikke medlem? Læs mere om medlemskab i EGN her.

Ved tilmelding accepterer du samtidig vores samtykkeerklæring.

Følg os og hold dig opdateret om de seneste indsigter og kommende events.