Bæredygtige Investeringer – hvad, hvorfor og hvordan?

Den globale opvarmning er for alvor kommet øverst på danskernes dagsorden siden hedebølgen i 2018 og sidste års historisk varme februar måned. Debatten fylder meget i medierne, hvor fokus overvejende er på danskernes overforbrug, flyvaner og konsumering af oksekød.


De fleste er enige om, at der skal gøres noget. Men det handler ikke kun om ændrede forbrugsvaner. Der er nemlig en række andre områder, hvor du også kan gøre en stor forskel som privatperson. Via din pensionsopsparing eller aktieinvesteringer har du nemlig en oplagt mulighed for at tage et aktivt bæredygtigt valg, der kan være med til at gøre en forskel for vores klodes fremtid.

Kigger vi på den aktuelle udvikling, er der meget, som tyder på, at det ikke behøver at ske på bekostning af mulighederne for konkurrencedygtige afkast. Tværtimod er det ud fra en risikomæssig vurdering helt oplagt at fokusere på selskabernes bæredygtighed. 

Uanset om du tror på de bæredygtige udviklingsmål eller ej, eller om du tror på, at de vil bidrage positivt til at løse civilisationens største udfordringer, så er der en stigende interesse for bæredygtige investeringer både fra private og institutionelle kunder.  

Men hvad er bæredygtige investeringer? 

I samarbejde med Torben Möger Pedersen fra PensionDanmark og Anne-Louise Thon Schur fra SDG Lead, inviterer EGN til morgenbriefing om deres bæredygtige investeringsstrategier, hvor du kan få konkrete svar på, hvad det betyder, hvorfor det er vigtigt, og hvordan du sikrer, at dine investeringer reelt er bæredygtige.

Torben_LP.png
Om Torben Möger Pedersen
Torben Möger Pedersen er adm. direktør i PensionDanmark, som er et af Danmarks største pensionsselskaber med over 700.000 medlemmer og en formue på 260 mia. kr. Han er bestyrelsesformand for CBS og medlem af bestyrelserne for bl.a. Arbejdernes Landsbank, Forsikring & Pension, Bestyrelsesforeningen, medlem af investeringskomiteerne i Copenhagen Infrastructure I og II, Danish Climate Investment Fund og Danish Agribusiness Fund. Han er desuden medlem af FN’s Green Climate Fund’s Private Sector Advisory Group og World Economic Forums Council on Investments.

Anne_LP.png
Om Anne-Louise Thon Schur
Anne-Louise Thon Schur har arbejdet med international udvikling og bæredygtighed i de sidste 20 år. I dag er hun partner i SDG Lead, som rådgiver virksomheder. Før hun oprettede SDG Lead, var hun chef for bæredygtighed og international udvikling for PwC, hvor hun rådgav klienter inden for international udvikling og bæredygtighed. Anne-Louise har været frivillig i Zimbabwe, hvor hun skrev rapporter for forskellige FN-agenturer, mens hun arbejdede i National Association of NGOs. 


Allerede medlem? Tilmeld dig via EGNs medlemsunivers

Endnu ikke medlem? Læs mere om medlemskab i EGN her.

Ved tilmelding accepterer du samtidig vores samtykkeerklæring.

Følg os og hold dig opdateret om de seneste indsigter og kommende events.